Rebild Spillemændene
Rebild Spillemændene eller Rebild Spillemandslaug startede sammen med Spillemandsmuseet i begyndelsen af 50’erne. Her samledes ældre spillemænd fra hele egnen for at bevare og videreføre de gamle musiktraditioner. 
Flere af de gamle nordjyske spillemandsslægter som Justesen, Lassen og især Trads har været repræsenteret i Lauget.  
Igennem Laugets 50-årige historie har der naturligt nok været store forandringer, men til trods for tidernes skiften, har der altid hersket stor respekt om egnens musik og Laugets traditioner. 
Siden midten af 70’erne har Lauget bestået af 4 selvstændige orkestre, der i samspil med  traditionerne udviser stor mangfoldighed. De 4 grupper spiller på skift  til ”Gammeldans” på museet hver søndag eftermiddag hele året rundt, hvor alle interesserede er velkomne. 
Rebild Spillemændene stiller sig venligst til rådighed, med traditionel dansk spillemandsmusik til enhver lejlighed. 
 
  
Læs mere om Rebild Spillemændene 
på siden om de 4 grupper - Tryk her 

Se reklamefolder - Tryk her 

Booking - Tryk her

 
 
Tilbage til Hovedsiden